lørdag den 26. marts 2011

Danskerne spiser 132 mio. kg. fjerkræ om året-hvor meget af det er mon øko?

I går var denne artikel at finde i gratisavisen 24 timer. Jeg fik helt ondt i maven, for kylling er virkelig et af de produkter, hvor supermarkederne godt måtte komme (meget) mere frem i skoene! Det er SÅ svært at finde økokylling og jeg vil altså ikke spise andet. Udover det åbenlyse i forhold til foder etc. så er det særligt dyrevelfærden, jeg går op i.

Når man hører om kyllinger, der ikke kan stå eller gå fordi de bliver avlet på en måde, så deres knogler ikke kan følge med og dermed ikke kan bære kroppen, så fatter jeg ikke at nogen kan få sig til at støtte producenterne, endsige tage kødet i munden. (Ja, jeg lyder frelst, men jeg mener virkelig, at man som menneske har et ansvar for de arter, som vi opdrætter  og også på den ene eller anden måde lever side om side med. F.eks med hunde, der er de fleste jo også imod at de avles på en måde, så de ikke kan trække vejret, får problemer med gigt osv. Hvorfor skal kyllinger ikke behandles ordentligt?) 

Citater fra artiklen:
"Danskernes forbrug af kyllingekød er siden 2005 steget støt. Den store stigning, som svarer til en firdobling, gælder især billig, frossen, udenlandsk kylling."

"Ifølge YouGovs undersøgelse betyder prisen noget for 80 procent af forbrugerne, når de køber kylling, men samtidigt siger 73 procent, at dyrevelfærd er af betydning, ligesom det, at kyllingen er produceret med fokus på social ansvarlighed eller miljø, betyder noget for godt 60 procent."

 Det er fint at sige, at dyrevelfærd er af betydning. Men det er næppe de resterende 27 procent af danskerne, som allesammen står for at købe skodkyllingerne. Køber du øko-kylling? Hvorfor/hvorfor ikke? (Og ved du i øvrigt, hvor det fås. Slagteren på Kultorvet kommer jeg ikke altid lige forbi/passer ikke altid til pengepungen)

2 kommentarer:

  1. Kære Tanja og Mikkel

    Jeg vil meget gerne sende jer en invitaion til vores netværk hos mad+medier, men kan ikke lige finde en kontaktmail på jeres blog?

    Send gerne en tilbagemelding til mig på mail: kp@madmedier.dk :)

    kh
    //Kristina

    SvarSlet
  2. Hvis man virkelig skulle gøre noget for dyrevelfærden, så skulle man lave strengere regler på området og så give tilskud til de økologiske landbrug!

    SvarSlet